Generelt om økologisk dyrkning

• Metode og principper
• Forberedelse
• Pasning, vanding og sygdomme
• Høst og opbevaring

I Beder har vi flere vandboringer, og der må ikke sprøjtes med kemikalier. Desuden er vi påpasselige med gødning, så der gødes tilstrækkeligt, men ikke så meget, at det trænger ned i grundvandet.

Nogle af grundelementerne i økologisk dyrkning er:

• Sædskifte
• Vækst på bedene helst hele året
• Forstyrre jorden så lidt som muligt
• Tilføre jorden kompost

Sædskifte
Princippet er, at afgrøderne skifter plads fra år til år. I vores model kommer samme afgrøde igen i ét bestemt bed hvert 4. år. Formålet er primært at forebygge mod sygdomme og skadedyr. Disse er ofte tilknyttet specifikke plantefamilier. Fx. er kålbrok en svampesygdom, som angriber rødderne på korsblomstrede planter.

Grundmodellen er:

1. år: Natskyggeplante (kartoffel)
2. år: Korsblomst-plante (kål o.l.)
3.  år: Skærmplante (gulerod, rodfrugter)
4. år: Løgplante (løg, porre)

Vækst på bedet hele året
Det er vigtigt for opbygning af næringsstoffer i jorden, at der hele tiden gror planter, som kan sende kulstof og kvælstof ned i jorden. Rodnettet sammen med micoorganismer øger næringsindholdet i jorden. Derfor sår vi efterafgrøder og lader rødderne ved høst blive i jorden, hvor det er muligt. Samtidig mindsker det udtørring.

Forstyrre jorden så lidt som muligt

Svampe og bakterier skal have fred til at arbejde i jorden. Derfor skal bedene ikke bearbejdes om efteråret og kun holdes rene i overfladen resten af året.

Tilføre jorden kompost
Det er vigtigt at tilføre jorden kompost for at øge ”krummestrukturen” i jorden. Omsat kompost afgiver næringsstofferne over lang tid Vi bruger husdyrgødning blandet med planteaffald, som efter høst bliver blandet og opsat i en kompostbunke. Komposten tager varme og svinder ind og er klar til at blive brugt 1 ½ år efter.

Der er flere fordele ved kompost frem for frisk gødning. Det er nemmere at håndtere, det øger omsætningen/opbygningen af næringsstoffer i jorden. Uomsat gødning kan virke hæmmende for fremspiring af frø.

Nedbrydningen af komposten og frigørelsen af næringsstoffer fortsætter i jorden, og virkningen af den kompost, man bringer ud ét år, strækker sig flere år frem.

FORBEREDELSE

Efterårsarbejde
Efterårsarbejdet består kun af såning af efterafgrøder og fjernelse af stort frøukrudt.

Forårsarbejde
Forårsarbejdet starter i begyndelsen af marts med at efterafgrøderne hakkes/skæres over lige under jordoverfladen og ligger på bedet og fladekomposterer den næste måneds tid, hvorefter det muldes ned. Uden denne omhakning vil det være vanskeligt at få et godt såbed. Midt i marts tilføres bedene så en passende mængde kompost, alt efter næste afgrødes behov og i forhold til, hvad bedet tidligere har fået tilført af kompost.

Jordbearbejdningen sker herefter maskinelt. Først bliver jorden dybde-løsnet, derefter bliver bedet anlagt med en bed-oplægger, som fræser det øverste jordlag, så der etableres et fint såbed.

Ukrudt – Et såbed skal helst være helt frit for ukrudt, så planterne allerede inden fremspiringen får de bedst mulige betingelser.
Sten – Jorden i Fælleshaven indeholder mange sten, og ved jordbearbejdningen kommer der mange nye op. Det kan genere såningen, så stensamling er en del af forberedelsen og vedligeholdelsen.

Sten i komposten er forbudt. Alle sten skal afleveres nederst i hjørnet af Fælleshaven.

SÅNING / FREMSPIRING
Det afgørende for at få en god fremspiring, er at frøet ved såningen får en god kontakt med fugtig jord. En af betingelserne herfor er et fast underlag til frøet. Når frøene er lagt, dækkes de med jord, som trykkes let.
Selve såningen foregår for nogle afgrøder direkte såede grønsager med en håndskubbet såmaskine. Maskinen indstilles til forskellige frøstørrelser og -former. Den har et indstilleligt skær, der søger for at frøet kommer til at ligge i den rette dybde. Derefter dækker den så-rillen og trykker til sidst overjorden til. Andre afgrøder sås i hånden.

Alle afgrøder har et afgrænset tidsrum, hvor de har mulighed for at spire og udvikles. Inden for den periode vil det optimale tidspunkt være, så snart jordtemperaturen er høj nok til en relativ hurtig spiring.
Fx kan gulerod spire ved 8º, en temperatur man nogle gange kan opnå i marts måned, men fremspiringen går så langsomt, at ukrudtet, som ofte spirer væsentlig hurtigere, kommer op længe før gulerødderne – og det er jo uheldigt. Omvendt kan man komme til at vente så længe, at man risikerer, at jorden bliver for tør til, at frøene kan spire ordentligt.

PASNING, VANDING og SYGDOMME

Frøukrudt – NØGLEORDET ER TIMING!
Redskaber: Hakke, skuffejern – og fingrene.
Der skal hakkes/skuffes, når ukrudtet er småt – helst på kimbladsstadiet. Er man over bedet og gangene med et interval på 1-3 uger, er det meget nemmere at holde rent, end hvis man venter til ukrudtet er blevet stort.
Kører man igennem med et skuffejern med et par ugers mellemrum, så går det meget nemmere. Ukrudtet når ikke at gro fast, og til sidst opgiver selv de sejeste rødder, når de hele tiden bliver hakket over. Kun hvor man ikke kan komme til med hakke eller skuffejern må man bruge fingrene.

Rodukrudt
Kvikgræs, tidsler, mælkebøtter, skræppe m.v.
En effektiv måde at bekæmpe kvikgræs på, er at hakke gentagne gange på 3-bladsstadiet (ca. hver 10. dag) i en dybde på ca. 3 cm. På den måde bruger græsset hele tiden energien i roden uden at nå at samle ny (normalt får den energi til at vokse fra solen gennem det grønne i græsstråene) – det bliver så at sige “udsultet”.
Kvikgræsset skal holdes nede – både af hensyn til årets afgrøde og de efterfølgende års.

Vanding
At vande optimalt kan have meget stor betydning for resultatet.
Af hensyn til planternes rodudvikling, er den rigtige strategi at vande sjældent, men meget ad gangen (grundvande) – dvs. vande så meget, at der er kontakt med den underliggende fugtighed.
Vander man tit og i små mængder, holdes jorden fugtig i de øverste lag, og resultatet bliver, at rødderne holder sig der. Det giver meget mere sårbare planter, og planterne udnytter jorden dårligt.
Vi bruger siveslanger, som har den fordel, at vandet komme direkte ned på jorden, hvor der er brug for den, og der derfor ikke fordamper noget særligt (i forhold til at vande med spreder).

Det er vigtigt, at alle nyudplantede planter holdes omhyggeligt med vand, hvis vejret bliver tørt. Det øverste lag jord tørrer hurtigt ud, hvis det ikke regner, og de små nye rødder er ikke store nok til at nå ned i det fugtige lag. Resultatet er, at planten visner eller hæmmes i væksten. 

Ansvaret for at vande i hele haven i løbet af sommeren i tilfælde af tørke er en af gruppe 2’s udenomsopgaver.

Sygdomme og skadedyr
Som nævnt arbejder vi med jorden for at styrke planterne og gøre dem modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr.
Sædskiftet har her en regulerende virkning, men i nogle tilfælde må vi bruge andre metoder – typisk overdækning med fiberdug mod fx gulerodsfluer.
Andre midler kan være at sprøjte med padderok- eller kompostudtræk, som begge dele virker styrkende på planten mod fx. kartoffelskimmel – og andre svampesygdomme.

HØST og OPBEVARING

Brugssæson fra marken
I urtehaven er brugssæsonen kort, mange krydderurter går i blomst, salat og spinat skal bruges hurtigt, da de går i stok, når vejret bliver for varmt eller for tørt. Derfor plantes ud i flere hold for at have frisk hele tiden.

Ved fx ærter er det åbenlyst, hvornår de er høstklare.
Små gulerødder bruges hurtigere end store!
Salatløg høstes, så snart de har en passende størrelse.

Høst til opbevaring
Her skal grønsagerne helst være nået til det stade, hvor de er ‘afmodnede’ – dvs. færdigudviklede – det giver langt den bedste holdbarhed under opbevaringen.
Fx er der et tydeligt kriterium for afmodning af løg – toppene begynder at knække ned.

Høstmetode
Det gælder selvfølgelig om at beskadige grønsagerne mindst muligt.
Når fx selleri skal høstes til lager, skal de afpudses. Der må ikke sidde for mange rødder, og toppen skal skæres af. Men skærer man for dybt, såres de (dette gælder også andre rodfrugter – gulerødder, pastinak, persillerod) og holdbarheden forringes meget.

Stød er også en alvorlig beskadigelse af grønsagerne.

Optimale lagerforhold:

• 1-3º – lave temperaturer nedsætter åndingsaktiviteten i grønsagerne til et minimum, og energi og friskhed bevares bedst muligt
  – Frostsikring
  – Overdækning for at hindre udtørring
  – Styring af temperaturen – konstant temperatur, undgå kondensvand
  – Sikring mod mus og rotter
  – Let adgang til lageret

Selvom man nærmer sig optimale forhold, er det meget vigtigt at gennemgå lageret nogle gange i løbet af lagringssæsonen. Én rådden kartoffel smitter hurtigt resten!

BEDET EFTER HØST

Efterafgrøde
Efter høst af fx tidlige kartofler er der tid til endnu en afgrøde før vinteren. Valget af efterafgrøde skal tage hensyn til næste sæsons afgrøde (den skal være let at nedmulde). Den kan have en række positive virkninger:

• Opsamler frie næringsstoffer (som ikke er blevet udnyttet af den første afgrøde)
• Samler evt. kvælstof fra luften
• Fastholder og understøtter jordstruktur