Fælleshaven ligger i Beder syd for Århus. Arealet er på ca. 6.500 m², som er delt op i 40 bede på mellem 30 og 50 meter.
Vi er ca. 40 voksne (familier og enlige), som dyrker haven i fællesskab. Den har fungeret siden 1994.
Jorden er lejet af kommunen, og pga. vandboringer i området er det ikke tilladt at bruge kunstgødning eller sprøjtegifte. Derfor dyrkes haven næsten 100% økologisk. Næsten, fordi vores gødning fra husdyr ikke nødvendigvis er økologisk.
Her på hjemmesiden kan du se, hvordan Fælleshaven er organiseret, læse om baggrunden for Fælleshaven, og hvordan vi arbejder med at forsyne os selv med økologiske grønsager året rundt.
Vil du vide mere om at blive medlem, kan du kontakte Jens Mikkelsen, tlf. 2326 7859, mail jensjpm@gmail.com.
Vi har en urtehave, hvor man kan betale sig fra at høste salat, krydderurter, spinat, blomster m.m. Der er pt. venteliste, som administreres af Vibeke Ryge, tlf 6146 0814, mail vibekeryge@hotmail.com
Lidt om os
Vi er 40 voksne, som er fælles om at dyrke alle de grønsager, som vi har plads til. Vi har hver et bed, der skal passes samt nogle udenomsopgaver, og når afgrøden er klar, sættes en grøn pind ved bedet, og så må man høste efter behov.
Vi har 6 grupper med hver sin udenomsopgave. Der er meget andet arbejde i haven end blot at passe sit bed. Se nærmere under punktet Om Fælleshaven.