{"id":872,"date":"2022-11-27T13:10:21","date_gmt":"2022-11-27T13:10:21","guid":{"rendered":"https:\/\/faelleshaven.dk\/?page_id=872"},"modified":"2026-04-04T09:18:07","modified_gmt":"2026-04-04T09:18:07","slug":"generel-dyrkning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/faelleshaven.dk\/?page_id=872","title":{"rendered":"Generel dyrkning"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

\u00d8kologisk dyrkning<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Generelt om \u00f8kologisk dyrkning<\/p>

  • Metode og principper<\/li>
  • Forberedelse<\/li>
  • Pasning, vanding og sygdomme<\/li>
  • H\u00f8st og opbevaring<\/li><\/ul>

    I Beder har vi flere vandboringer, og der m\u00e5 ikke spr\u00f8jtes med kemikalier. Desuden er vi p\u00e5passelige med g\u00f8dning, s\u00e5 der g\u00f8des tilstr\u00e6kkeligt, men ikke s\u00e5 meget, at det tr\u00e6nger ned i grundvandet.<\/p>

    Nogle af grundelementerne i \u00f8kologisk dyrkning<\/u><\/em> er:<\/p>

    • S\u00e6dskifte<\/li>
    • V\u00e6kst p\u00e5 bedene helst hele \u00e5ret<\/li>
    • Forstyrre jorden s\u00e5 lidt som muligt<\/li>
    • Tilf\u00f8re jorden kompost<\/li><\/ul>

      S\u00e6dskifte<\/u><\/em>
      Princippet er, at afgr\u00f8derne skifter plads fra \u00e5r til \u00e5r. I vores model kommer samme afgr\u00f8de igen i \u00e9t bestemt bed hvert 4. \u00e5r. Form\u00e5let er prim\u00e6rt at forebygge mod sygdomme og skadedyr. Disse er ofte tilknyttet specifikke\u00a0plantefamilier<\/u>. Fx. er k\u00e5lbrok en svampesygdom, som angriber r\u00f8dderne p\u00e5\u00a0korsblomstrede<\/u>\u00a0planter.<\/p>

      Grundmodellen er:<\/p>

      1. \u00e5r: Natskyggeplante (kartoffel)<\/li>
      2. \u00e5r: Korsblomst-plante (k\u00e5l o.l.)<\/li>
      3. \u00a0\u00e5r: Sk\u00e6rmplante (gulerod, rodfrugter)<\/li>
      4. \u00e5r: L\u00f8gplante (l\u00f8g, porre)<\/li><\/ol>

        V\u00e6kst p\u00e5 bedet hele \u00e5ret<\/u><\/em>
        Det er vigtigt for opbygning af n\u00e6ringsstoffer i jorden, at der hele tiden gror planter, som kan sende kulstof og kv\u00e6lstof ned i jorden. Rodnettet sammen med micoorganismer \u00f8ger n\u00e6ringsindholdet i jorden. Derfor s\u00e5r vi efterafgr\u00f8der og lader r\u00f8dderne ved h\u00f8st blive i jorden, hvor det er muligt. Samtidig mindsker det udt\u00f8rring.<\/p>

        Forstyrre jorden s\u00e5 lidt som muligt<\/u><\/em><\/p>

        Svampe og bakterier skal have fred til at arbejde i jorden. Derfor skal bedene ikke bearbejdes om efter\u00e5ret og kun holdes rene i overfladen resten af \u00e5ret.<\/p>

        Tilf\u00f8re jorden kompost<\/u><\/em>
        Det er vigtigt at tilf\u00f8re jorden kompost for at \u00f8ge \u201dkrummestrukturen\u201d i jorden. Omsat kompost afgiver n\u00e6ringsstofferne over lang tid Vi bruger husdyrg\u00f8dning blandet med planteaffald, som efter h\u00f8st bliver blandet og opsat i en kompostbunke. Komposten tager varme og svinder ind og er klar til at blive brugt 1 \u00bd \u00e5r efter.<\/p>

        Der er flere fordele ved kompost frem for frisk g\u00f8dning. Det er nemmere at h\u00e5ndtere, det \u00f8ger oms\u00e6tningen\/opbygningen af n\u00e6ringsstoffer i jorden. Uomsat g\u00f8dning kan virke h\u00e6mmende for fremspiring af fr\u00f8.<\/p>

        Nedbrydningen<\/u>\u00a0af komposten og frig\u00f8relsen af n\u00e6ringsstoffer forts\u00e6tter i jorden, og virkningen af den kompost, man bringer ud \u00e9t \u00e5r, str\u00e6kker sig flere \u00e5r frem.<\/p>

        FORBEREDELSE <\/strong>

        <\/strong>Efter\u00e5rsarbejde
        <\/u><\/em>Efter\u00e5rsarbejdet best\u00e5r kun af s\u00e5ning af efterafgr\u00f8der og fjernelse af stort fr\u00f8ukrudt.<\/p>

        For\u00e5rsarbejde<\/u><\/em>
        <\/strong>For\u00e5rsarbejdet starter i begyndelsen af marts med at efterafgr\u00f8derne hakkes\/sk\u00e6res over lige under jordoverfladen og ligger p\u00e5 bedet og fladekomposterer den n\u00e6ste m\u00e5neds tid, hvorefter det muldes ned. Uden denne omhakning vil det v\u00e6re vanskeligt at f\u00e5 et godt s\u00e5bed. Midt i marts tilf\u00f8res bedene s\u00e5 en passende m\u00e6ngde kompost, alt efter n\u00e6ste afgr\u00f8des behov og i forhold til, hvad bedet tidligere har f\u00e5et tilf\u00f8rt af kompost.<\/p>

        Jordbearbejdningen sker herefter maskinelt. F\u00f8rst bliver jorden dybde-l\u00f8snet, derefter bliver bedet anlagt med en bed-opl\u00e6gger, som fr\u00e6ser det \u00f8verste jordlag, s\u00e5 der etableres et fint s\u00e5bed.<\/p>

        Ukrudt<\/em>\u00a0\u2013 Et s\u00e5bed skal helst v\u00e6re helt frit for ukrudt, s\u00e5 planterne allerede inden fremspiringen f\u00e5r de bedst mulige betingelser.
        Sten<\/em>\u00a0\u2013 Jorden i F\u00e6lleshaven indeholder mange sten, og ved jordbearbejdningen kommer der mange nye op. Det kan genere s\u00e5ningen, s\u00e5 stensamling er en del af forberedelsen og vedligeholdelsen.<\/p>

        Sten i komposten er forbudt. Alle sten skal afleveres nederst i hj\u00f8rnet af F\u00e6lleshaven.<\/u><\/em><\/p>

        S\u00c5NING \/ FREMSPIRING<\/em>
        Det afg\u00f8rende for at f\u00e5 en god fremspiring, er at fr\u00f8et ved s\u00e5ningen f\u00e5r en god kontakt med fugtig jord. En af betingelserne herfor er et fast underlag til fr\u00f8et. N\u00e5r fr\u00f8ene er lagt, d\u00e6kkes de med jord, som trykkes let.
        Selve s\u00e5ningen foreg\u00e5r for nogle afgr\u00f8der direkte s\u00e5ede gr\u00f8nsager med en h\u00e5ndskubbet\u00a0s\u00e5maskine<\/u>. Maskinen indstilles til forskellige fr\u00f8st\u00f8rrelser og -former. Den har et indstilleligt sk\u00e6r, der s\u00f8ger for at fr\u00f8et kommer til at ligge i den rette dybde. Derefter d\u00e6kker den s\u00e5-rillen og trykker til sidst overjorden til. Andre afgr\u00f8der s\u00e5s i h\u00e5nden.<\/p>

        Alle afgr\u00f8der har et afgr\u00e6nset tidsrum, hvor de har mulighed for at spire og udvikles. Inden for den periode vil det optimale tidspunkt v\u00e6re, s\u00e5 snart jordtemperaturen er h\u00f8j nok til en relativ hurtig spiring.
        Fx kan gulerod spire ved 8\u00ba, en temperatur man nogle gange kan opn\u00e5 i marts m\u00e5ned, men fremspiringen g\u00e5r s\u00e5 langsomt, at ukrudtet, som ofte spirer v\u00e6sentlig hurtigere, kommer op l\u00e6nge f\u00f8r guler\u00f8dderne \u2013 og det er jo uheldigt. Omvendt kan man komme til at vente s\u00e5 l\u00e6nge, at man risikerer, at jorden bliver for t\u00f8r til, at fr\u00f8ene kan spire ordentligt.<\/p>

        PASNING, VANDING og SYGDOMME<\/strong><\/p>

        Fr\u00f8ukrudt \u2013\u00a0<\/u><\/em>N\u00d8GLEORDET ER TIMING!<\/em>
        Redskaber: Hakke, skuffejern \u2013 og fingrene.
        Der skal hakkes\/skuffes, n\u00e5r ukrudtet er sm\u00e5t \u2013 helst p\u00e5 kimbladsstadiet. Er man over bedet og gangene med et interval p\u00e5 1-3 uger, er det meget nemmere at holde rent, end hvis man venter til ukrudtet er blevet stort.
        K\u00f8rer man igennem med et skuffejern med et par ugers mellemrum, s\u00e5 g\u00e5r det meget nemmere. Ukrudtet n\u00e5r ikke at gro fast, og til sidst opgiver selv de sejeste r\u00f8dder, n\u00e5r de hele tiden bliver hakket over. Kun hvor man ikke kan komme til med hakke eller skuffejern m\u00e5 man bruge fingrene.<\/p>

        Rodukrudt<\/u><\/em>
        <\/u><\/em>Kvikgr\u00e6s, tidsler, m\u00e6lkeb\u00f8tter, skr\u00e6ppe m.v.
        En effektiv m\u00e5de at bek\u00e6mpe kvikgr\u00e6s p\u00e5, er at hakke gentagne gange p\u00e5 3-bladsstadiet (ca. hver 10. dag) i en dybde p\u00e5 ca. 3 cm. P\u00e5 den m\u00e5de bruger gr\u00e6sset hele tiden energien i roden uden at n\u00e5 at samle ny (normalt f\u00e5r den energi til at vokse fra solen gennem det gr\u00f8nne i gr\u00e6sstr\u00e5ene) \u2013 det bliver s\u00e5 at sige \u201cudsultet\u201d.
        Kvikgr\u00e6sset skal holdes nede \u2013 b\u00e5de af hensyn til \u00e5rets afgr\u00f8de og de efterf\u00f8lgende \u00e5rs.<\/p>

        Vanding<\/u><\/em>
        <\/u>At vande optimalt kan have\u00a0meget\u00a0stor betydning for resultatet.
        Af hensyn til planternes rodudvikling, er den rigtige strategi at\u00a0vande sj\u00e6ldent, men meget\u00a0<\/em>ad gangen (grundvande) \u2013 dvs. vande s\u00e5 meget, at der er kontakt med den underliggende fugtighed.
        Vander man tit og i sm\u00e5 m\u00e6ngder, holdes jorden fugtig i de \u00f8verste lag, og resultatet bliver, at r\u00f8dderne holder sig der. Det giver meget mere s\u00e5rbare planter, og planterne udnytter jorden d\u00e5rligt.
        Vi bruger siveslanger, som har den fordel, at vandet komme direkte ned p\u00e5 jorden, hvor der er brug for den, og der derfor ikke fordamper noget s\u00e6rligt (i forhold til at vande med spreder).<\/p>

        Det er vigtigt, at alle nyudplantede planter holdes omhyggeligt med vand, hvis vejret bliver t\u00f8rt. Det \u00f8verste lag jord t\u00f8rrer hurtigt ud, hvis det ikke regner, og de sm\u00e5 nye r\u00f8dder er ikke store nok til at n\u00e5 ned i det fugtige lag. Resultatet er, at planten visner eller h\u00e6mmes i v\u00e6ksten.\u00a0<\/p>

        Ansvaret for at vande i\u00a0hele<\/u>\u00a0haven i l\u00f8bet af sommeren i tilf\u00e6lde af t\u00f8rke er en af gruppe 2\u2019s udenomsopgaver.<\/p>

        Sygdomme og skadedyr
        <\/u><\/em>Som n\u00e6vnt arbejder vi med jorden for at styrke planterne og g\u00f8re dem modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr.
        S\u00e6dskiftet har her en regulerende virkning, men i nogle tilf\u00e6lde m\u00e5 vi bruge andre metoder \u2013 typisk overd\u00e6kning med fiberdug mod fx gulerodsfluer.
        Andre midler kan v\u00e6re at spr\u00f8jte med padderok- eller kompostudtr\u00e6k, som begge dele virker styrkende p\u00e5 planten mod fx. kartoffelskimmel \u2013 og andre svampesygdomme.<\/p>

        H\u00d8ST og OPBEVARING<\/strong><\/p>

        Brugss\u00e6son fra marken
        <\/u><\/em>I urtehaven er brugss\u00e6sonen kort, mange krydderurter g\u00e5r i blomst, salat og spinat skal bruges hurtigt, da de g\u00e5r i stok, n\u00e5r vejret bliver for varmt eller for t\u00f8rt. Derfor plantes ud i flere hold for at have frisk hele tiden.<\/p>

        Ved fx\u00a0\u00e6rter\u00a0er det \u00e5benlyst, hvorn\u00e5r de er h\u00f8stklare.
        Sm\u00e5 guler\u00f8dder bruges hurtigere end store!
        Salatl\u00f8g h\u00f8stes, s\u00e5 snart de har en passende st\u00f8rrelse.<\/p>

        H\u00f8st til opbevaring
        <\/u><\/em>Her skal gr\u00f8nsagerne helst v\u00e6re n\u00e5et til det stade, hvor de er \u2018afmodnede\u2019 \u2013 dvs. f\u00e6rdigudviklede \u2013 det giver langt den bedste holdbarhed under opbevaringen.
        Fx\u00a0er der et tydeligt kriterium for afmodning af l\u00f8g \u2013 toppene begynder at kn\u00e6kke ned.<\/p>

        H\u00f8stmetode
        <\/u><\/em>Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig om at beskadige gr\u00f8nsagerne mindst muligt.
        N\u00e5r fx selleri skal h\u00f8stes til lager, skal de afpudses. Der m\u00e5 ikke sidde for mange r\u00f8dder, og toppen skal sk\u00e6res af. Men sk\u00e6rer man for dybt, s\u00e5res de (dette g\u00e6lder ogs\u00e5 andre rodfrugter \u2013 guler\u00f8dder, pastinak, persillerod) og holdbarheden forringes meget.<\/p>

        St\u00f8d er ogs\u00e5 en alvorlig beskadigelse af gr\u00f8nsagerne.<\/p>

        Optimale lagerforhold<\/u><\/em>:<\/p>